Den er ca. 4 meter lang. Den er opdelt i tolvfingertarmen (duodenum), jejunum og ileum.
Slimhindevæggen her er stærkt foldet, hvilket gør overfladen enormt stor. Overfladen forstørres yderligere af såkaldte villi, som er 0,5–1,5 mm lange udvækster. På disse villi findes der celler, som igen har flere udvækster. Disse udvækster kaldes mikrovilli. Det samlede areal bliver dermed 300 m²! Effektiv absorption!!
Når saltsyren når ud i tolvfingertarmen (duodenum), frigives hormonet sekretin. Bugspytkirtlen påvirkes af dette og begynder at udskille en tynd væske, der neutraliserer saltsyren. Gennem hormonet pankreozymin begynder bugspytkirtlen derefter den langsommere produktion af enzymer, der deltager i nedbrydningen af proteiner, kulhydrater og fedt.
Mavesyren og bugspyt kommer dermed også i kontakt med »madeslammet«. Natriumbikarbonatet fra bugspyttet gør blandingen basisk, så enzymerne fra bugspyttet kan fortsætte nedbrydningen gennem kemisk spaltning.
Enzymer fra bugspytkirtlen:
- Amylase nedbryder kulhydrater
- Lipas nedbryder fedt
- Trypsin nedbryder proteiner
De fedtfordøjende enzymers aktivitet kræver galde. Galde indeholder galdesalte, der emulgerer fedtet i små dråber, så lipase kan nedbryde det. Fedtholdig mad i tarmen stimulerer dannelsen af hormonet CCK (cholecystokinin), som får galdeblæren til at tømme sit indhold ud i tolvfingertarmen.
Tyndtarmens funktioner er:
- At fortsætte med at nedbryde maden
- At optage vand og næringsstoffer fra fødevarerne.
Hver dag optager tyndtarmen seks til syv liter væske. Det er dels mad og drikke, som vi har indtaget, dels væsker, der tilføres i mave-tarmkanalen, med andre ord: spyt, mavesaft, galde og bugspyt.
I tyndtarmen tilføres yderligere ca. to liter væske i form af tarmsaft. Tarmsaften indeholder fordøjelsesenzymer samt vand og slim, som smører tarmen og letter transporten. Af de otte til ni liter væske, der passerer gennem tyndtarmen, opsuges det meste igen. Den største del af væsken opsuges i tyndtarmen og en del af den i tyktarmen. Knap to deciliter væske forlader kroppen hver dag sammen med afføringen.
I tyndtarmen er maden blevet nedbrudt og spaltet i sine mindste bestanddele. Her begynder det næste vigtige trin – at udnytte de stoffer, kroppen har brug for: sukker, fedt og aminosyrer.
De optages gennem tarmslimhinden og når blodkarrene i tarmvæggen. Derefter transporteres de til leveren, hvor de enten bruges til at danne forskellige stoffer eller lagres. Tyndtarmen optager også vitaminer og salte.
Det, der er tilbage af tarmindholdet, forlader tyndtarmen efter tre til fem timer. Det er nødvendigt, at passagen gennem tyndtarmen tager temmelig lang tid, da alle vigtige næringsstoffer skal nå at blive optaget.
