Tyktarmen

Den mad, der ikke er nået at blive nedbrudt og optaget, når tyktarmen inden for 2-7 timer.

Det er i virkeligheden kun en meget lille del af næringen, der optages her. Det er hovedsageligt salte og vand, der optages. Der optages betydelige mængder vand.

Her sker der en vis nedbrydning af kostfibre ved hjælp af milliarder af bakterier, der findes i tarmen og udgør en del af tarmens bakterieflora. Når disse nedbrydes, dannes der gasser som følge af bakteriernes aktivitet. Disse gasser er CO2, metan og brint.

Mælkesyrebakterier og kostfibre ser ud til at have en positiv indvirkning på bakteriesammensætningen. Tyktarmen modtager en til to liter nedbrydelige stoffer hver dag. De forbliver i tyktarmen i tre til ti timer. Ved hjælp af bølgebevægelser, der opstår, når tarmens muskulatur trækker sig sammen, transporteres de nedad i tarmen.

Den nederste del af endetarmen er udvidet og kan derfor opsamle en del afføring, inden tarmen skal tømmes. Omkring endetarmsåbningen findes to ringformede muskler, de såkaldte lukkemuskler, hvoraf den ene kan styres viljemæssigt. Der udløses en refleks, der får tyktarmen og endetarmen til at trække sig sammen for at presse afføringen ud

Indkøbskurv