Proteinet fra maden nedbrydes i mave-tarmkanalen og optages i blodet som frie aminosyrer.
Ved hjælp af de forskellige aminosyrer kan kroppen derefter opbygge sine egne proteiner.
- Den første kemiske nedbrydning af proteiner finder sted i maven ved hjælp af saltsyre.
- Enzymet pepsin, der dannes i maven, nedbryder proteinet til peptider. Pepsinet fortsætter nedbrydningen også i tyndtarmen, hvis pH-værdien er tilstrækkelig lav.
- Den største og sidste del af proteinnedbrydningen finder sted i tyndtarmen.
- Aminosyrerne optages derefter i tarmslimhinden og transporteres til leveren. Der omdannes de igen til proteiner, kulhydrater eller fedt. De kan også frigives i blodet som frie aminosyrer.
- De såkaldte forgrenede aminosyrer omsættes i musklerne. Insulinet stimulerer optagelsen og har dermed anabolske virkninger. Kortisol og glukagon har katabolske virkninger.
Proteinets stofskifte
- Hverken proteiner eller aminosyrer lagres i kroppen. Overskuddet omdannes til energi eller til fedt og glukose, som eventuelt omdannes videre til glykogen. Proteiner kan derfor udnyttes som energikilde.
- Proteiner kan udnyttes som energikilde, når vi enten har et overskud af protein, eller hvis den tilgængelige mængde glukose til forbrændingen er utilstrækkelig. Så snart blodsukkeret falder, begynder leveren at kompensere for dette ved først at nedbryde glykogen i leveren, og når denne proces er afsluttet, omdannes proteiner til glukose.
- I en situation, hvor proteinerne er nødvendige som energikilde, f.eks. ved en kulhydratfattig kost, kommer de øvrige funktioner, der er knyttet til proteinerne, i anden række, og muskelproteinerne kan nedbrydes.
- Leveren kan nedbryde proteinerne til deres mindste bestanddele og danne glukose.