Nervesystemet indeholder mere end 100 milliarder nerveceller (neuroner) samt et endnu større antal støtteceller (gliaceller). Hver nervecelle har en cellekrop (soma) og flere udløbere (akson, nervefiber). Neuroner er celler, der er specialiserede i at modtage, videreføre og overføre nerveimpulser. Gliacellerne, der snor sig rundt om axonerne, danner isolerende myelinskeder (fedtskeder). Myeliniserede axoner har højere ledningshastighed end umyeliniserede.
Nervesystemets anatomi
Anatomisk set kan nervesystemet opdeles i et centralt nervesystem (CNS), der består af hjernen (cerebrum) og rygmarven (medulla spinalis), og et perifert nervesystem (PNS), der består af 32 par rygmarvsnerver samt 12 par kranienerver.
Nervsystemet har forskellige funktioner, herunder at styre vores muskler (det somatisk-motoriske nervesystem), formidle sanseindtryk fra sansecellerne i huden osv. (det sensoriske nervesystem) samt regulere funktioner som puls, vejrtrækning osv., hvilket sker via det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kan igen opdeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Det sensoriske nervesystem
Sensoriske nervefibre leder impulser fra sansecellerne til CSN. Dette sker automatisk.
Det somatisk-motoriske nervesystem
Motoriske nervefibre leder impulser fra CSN til skeletmuskulaturen. Viljestyret.
Det autonome nervesystem
- Motoriske nervefibre leder impulser til kirtler, hjertet og glat muskulatur. Dette sker automatisk
- Det sympatiske nervesystem aktiveres i krisesituationer – det øger puls, blodtryk og blodgennemstrømningen til vores store muskelgrupper. Flugtinstinkt. Det sker automatisk
- Det parasympatiske nervesystem – Aktiveres i hvile, har den modsatte virkning i forhold til det sympatiske nervesystem: sænker puls og blodtryk, virker beroligende. Sker automatisk