Mavesækken fungerer som et opbevaringsrum for maden, så kun små portioner sendes videre til tolvfingertarmen. Når maden når mavesækken, udskilles hormonet gastrin, som stimulerer cellerne i mavesækkens slimhinde til at producere saltsyre (hydrochlorid). Maveindholdet bliver til en tynd grød, der tilføres mavesaft, så nedbrydningen af proteinerne kan finde sted. Mavesaften indeholder fordøjelsesenzymer, saltsyre og slim.
Saltsyren skaber et surt miljø i mavesækken, hvilket er nødvendigt for, at enzymet pepsin, der nedbryder proteiner, kan aktiveres.
Enzymet udskilles i form af pepsinogen, som aktiveres til pepsin ved påvirkning af saltsyre. Saltsyren skaber et surt miljø, der fremmer pepsinets virkning og dræber de fleste bakterier, der er følsomme over for sure miljøer.
Slimlaget beskytter mavevæggen mod syre og bakterier. Samtidig udskiller maven mavesaft. Den trækker sig sammen og blander mad og mavesaft, mens indholdet langsomt presses videre mod tolvfingertarmen.
Kulhydratrig mad forlader maven inden for få timer, proteinrig mad tager længere tid, og fedtholdig mad bliver i maven i flere timer. Årsagen hertil er, at maven tilpasser sin aktivitet efter, hvad den sender videre til tolvfingertarmen.
Du er velkommen til at tage dine egne noter.