Forbindelsen mellem to knogler kan være af to forskellige typer. Enten er den bevægelig og kaldes da et led, eller også er den stort set ubevægelig og kaldes da en samling. Afhængigt af ledfladernes udformning vil visse bevægelser være mulige i et led, mens andre bevægelser er helt umulige. Der findes i alt syv forskellige ledtyper.
Drejeled:
Bevægelse: Pronation/supination
Vridning
Placering: Albueleddet & C1-C2
Hængsel
Bevægelse: Bøjning og strækning
Placering: Albue- og knæleddet
Kulled
Bevægelse: Fleksion, ekstension, abduktion, adduktion og rotation
Placering: Hofte- og skulderled
To-akslet led (Æggeled & Sadelled)
Bevægelse: Fleksion/ekstension og abduktion/adduktion
Stivled er ikke afbildet; led med meget begrænset bevægelsesområde, f.eks. korsbensleddet (art. sacro-iliaca).
Et led er omgivet af en ledkapsel (synovia). Den omslutter leddet og forstærkes af kraftige sener og ledbånd. Knogleenderne i et led er dækket af ledbrusk (cartilago articularis), som gør overfladerne glatte og mindsker friktionen mellem ledfladerne. Mellem ledbrusken findes ledspalten, som indeholder ledvæske. Ledvæsken smører leddet, mindsker friktionen ved bevægelser og forsyner ledbrusk med ilt og næringsstoffer. I visse led, f.eks. knæ- og kæbeleddet samt i rygsøjlen, findes der bruskskiver mellem ledfladerne, såkaldte skiver eller menisker. Ved hjælp af disse kan trykket fordeles i leddet, og på den måde mindskes belastningen. Vores led adskiller sig meget fra hinanden, hvad angår belastningstolerance og bevægelighed. Jo mere bevægeligt et led er, jo mere ustabilt bliver det, f.eks. skulderleddet, som oftere end andre går af led (lukserer).