Kulhydraternes opbygning
Kulhydrater er en samlet betegnelse for sukker, stivelse og kostfibre.
- Monosaccharider – kaldes også simple kulhydrater. Består af en enkelt
sukker. F.eks. glukose, fruktose og galaktose.
Disaccharider – består af to sammenkædede sukkerenheder. For eksempel består saccharose (
, hvidt sukker) af 1 glukose + 1 fruktose, og laktose (mælkesukker) består af 1 glukose + 1 galaktose.- Polysaccharider – består af et stort antal sammenkædede sukkerenheder, typisk 20–30 stk.
glukosenheder, og kaldes i daglig tale for stivelse.
Kulhydraters funktioner
Kulhydrater er ikke essentielle eller livsnødvendige for os. Vi kan selv producere dem
takket være nedbrydningen af proteiner og fedt.
- Energikilde
Kulhydraternes vigtigste funktion er at levere energi, især under højintensiv
aktiviteter, hvor kulhydrater udgør den primære energikilde. - Proteinbesparende
I forbindelse med sult, tømte glykogenlagre og utilstrækkeligt kulhydratindtag begynder
kroppen at nedbryde fedt og protein i større mængder for at kunne danne glukose ud fra
aminosyrer og glycerol. - Giver energi til nerver og røde blodlegemer.
For disse celler er kulhydrater normalt den eneste energikilde.
Anbefalet dagligt indtag: Ca. 50 % af energien i kosten. Mindst 120–200 g/dag.
Fordøjelse, optagelse og omsætning af kulhydrater
Fordøjelse og optagelse
- Nedbrydningen af kulhydrater begynder i mundhulen ved hjælp af spyttets enzym amylase.
- Den enzymatiske nedbrydning standser i maven.
- Størstedelen af nedbrydningen finder sted i tyndtarmen ved hjælp af amylase.
- I tarmslimhinden optages monosacchariderne derefter. De ufordøjelige fibre transporteres derefter videre til tyktarmen, hvor de blandt andet nedbrydes af bakterier.
- Glukose er det dominerende nedbrydningsprodukt af kulhydrater. Hormonet insulin medvirker til optagelsen af glukose i cellerne.
- I fedtvævet eller i leveren kan glukose omdannes til glycerol med henblik på dannelsen af triglycerider.
- Glukose kan også omdannes til glykogen i musklerne.
Stoffskifte
Kroppen vælger kulhydrater som energikilde ved højintensiv belastning.
Intensitet: Jo højere intensiteten er, desto mindre fedt er der til rådighed som energikilde, og kroppen skifter til at bruge kulhydratreserverne.
Varighed: Kulhydratlagrene tømmes relativt hurtigt. Efter en times højintensiv træning er 50 % af leverens glykogen forbrugt, og efter ca. to timers højintensiv træning er det næsten opbrugt. Fedt bliver da den primære energikilde.
Kondition/træningsniveau: Veltrænede mennesker er bedre i stand til at udnytte deres fedtdepoter. Dermed spares kulhydratlagrene, og man kan opretholde en høj træningsintensitet.